Cassøe - Kunderne kommer først

For Cassøe kommer kunderne altid først:
Cassøe forhandler et bredt sortiment af innovative produkter til bad og køkken.
Brandet er kendt for kvalitet og produktudvikling, men en individuel og fleksibel kundeservice rangerer lige så højt.
For at leve op til den ambition er det et krav til virksomhedens systemer, at de besidder samme fleksibilitet og tilpasningsdygtighed.
Derfor faldt valget på Uniconta, da Cassøe skulle skifte økonomisystem.

Det er stadig ret nyt,” fortæller Gitte Uldahl, der er er administrativ leder.
”Vi har haft en kraftig vækst i de sidste 3-4 år og var ved at vokse ud af vores C5 løsning.
Blandt andet begyndte nogle kunder at efterlyse EDI-fakturaer og andre digitale produkter, som systemet ikke kunne levere.
Vi skulle videre med en digitalisering, og vores IT-partner Concept Data pegede på Uniconta, som det bedste match til os.
Det viste sig at være at god rådgivning.”

 

Kunderne kommer først:
Cassøes showroom, kontor og lagerfaciliteter ligger i Herning, hvorfra deres medarbejdere servicerer og hjælper kunder fra hele Skandinavien.
Undervejs er den tidligere familieejede virksomhed blevet købt af den svenske koncern Svedbergs Group, men ledelse og navn er uændret..
Det nye økonomisystem kan være med til at gøre det nemmere at udnytte en række af fordelene ved at være i en større familie.
Men det vigtigste var og er stadig hensynet til kunderne, understreger Gitte Uldahl.
”For eksempel har vi med Uniconta fået et ordresystem, hvor vi hurtigt kan tilpasse eller rette en ordre på næsten alle parametre.
Ønsker kunden at ændre antal, leveringsdato eller lignende, er det virkelig nemt at gøre det.
Kunderne får bedre og mere smidig service i det daglige samarbejde – og vi kan levere langt bedre ordrehåndtering uden at bruge flere ressourcer på det.
Det er især vigtigt set i lyset af den kundetilgang, vi har haft de seneste år.”

Digitaliseringen:
Også når det gælder om at styre virksomheden i det daglige giver digitaliseringen bonus.
Uniconta rummer alle de vitale økonomiske data, der er brug for i drift og planlægning.
Adgangen til dem er sat op i faste statistikker, der bliver automatisk genereret i systemet.
Gitte Uldahl og hendes kolleger i ledelsen anvender også de særlige dashboards i Uniconta, hvor du løbende følger automatisk opdaterede nøgletal på de områder, du selv definerer.
”Det er en stor hjælp i sig selv, men det er næsten lige så godt, at du kan hente tal ud fra Uniconta direkte til Excel, arbejde med dem, give dem videre til andre, få dem tilbage og arbejde videre, inden du så lægger tallene tilbage i Uniconta via Excel.
Den integration er guld værd.”

Mere på vej:
Cassøe er kommet godt i gang med Uniconta, men de er langt fra færdige med at udforske mulighederne.
En af de ting, der er tæt på at blive implementeret, er indscanning af ordrer på pdf.
”Vi modtager mange ordrer på pdf.
Det er ret ressourcekrævende, så tanken er at etablere en proces, hvor vi indscanner pdf’erne og sender alle data direkte ind i Uniconta.
Det vil effektivisere vores ordrehåndtering yderligere, og målet er at scanne mellem 60 og 80 % af ordrerne ind.
Det er en proces, som et af vores søsterselskaber i England netop har gennemført med stor succes,” siger Gitte Uldahl.
Med på listen over kommende projekter er i øvrigt indscanning af leverandørfakturaer, automatisk betaling og automatisering af momsprocessen.

2023 10 27 15 12 33

Læs mere om Cassøe

Forberedelse betaler sig:
”Vi er glade, selvom vi kun lige er begyndt at kradse i mulighederne.
Implementeringen er sket uden større forstyrrelser af vores dagligdag, men vi har også investeret en del ressourcer i at tænke forud.
Jeg var selv meget involveret, og Concept Data tog et stort ansvar for, at vores kunder ikke skulle blive berørt af systemskiftet,” siger hun.
”Fx satte vi os sammen flere måneder i forvejen og begyndte at tilpasse de mest vitale funktioner.
Den dag vi gik i luften, havde vi forberedt os på at blive langt ud på aftenen for at rette fejl.
Men faktisk kunne vi med ro i sindet gå hjem allerede klokken 17.”